Mine værktøjer
Forside > Er du en Spørge-Jørgen? Få en forsker på besøg!

Nyheder fra videnskab.dk

Fuglesang i februar

By cpp@videnskab.dk from . Published on 11/02 2012.

Musvitterne er allerede begyndt at fløjte i haven, selvom foråret synes langt væk. En solrig februardag er nok til at få hannerne i forårshumør.

Solen skal ikke skinne i mange minutter, før man i have og skov hører en klar og gennemtrængende fløjten, der siger: ’Giv tid, giv tid’.

Det er musvithannen, der synger i vinterkulden – den kan slet ikke vente, til det bliver forår. Temperaturen behøver ikke engang at være i plus.

læs mere

Er rødvin virkelig sundt?

By mail@juliemeyer.dk from . Published on 11/02 2012.

Rødvin forebygger både kræft, hjertesygdomme, hjerneskader, overvægt og aldring. Eller gør det? Hvad er egentlig sandheden om den blodrøde drik?

Der har været skrevet mange historier om rødvin gennem årene. Som regel med et positivt fortegn.

Måske har du hørt, at rødvin kan sænke risikoen for astma? Eller at du bliver ældre langsommere med et glas om dagen? Eller at vinen sænker blodtrykket?

læs mere

Kan kinesisk dreng virkelig se i mørke?

By jw@videnskab.dk from . Published on 10/02 2012.

Ifølge en populær video på YouTube kan en kinesisk dreng med lyseblå øjne se i mørke. Men er det overhovedet muligt? Og hvorfor er hans øjne blå?

For nogle år siden dukkede en kinesisk dreng fra Guangxi-provinsen i Kina op i en video på nettet. Han hed Nong Yousui, og han var en dreng, som kinesiske drenge nu engang er flest. Han gik i skole, og han kunne lide at lege.

Men der var noget, der var anderledes ved Nong. Hans øjne. I modsætning til de fleste kineseres brune øjne var hans helt lyseblå. Og ikke nok med det. Ifølge videoen kunne han se i mørke lige så godt som en kat.

læs mere

Nu skal danskernes arvemasse kortlægges

By mathiashedegaardnielsen@gmail.com from . Published on 10/02 2012.

Danskernes arvemasse skal kortlægges, og der skal udvikles en vaccine mod kræft. Nyt kinesisk genomforskningscenter bliver startskuddet for et storstilet dansk-kinesisk forskningsprojekt.

Verdens førende analyseinstitut inden for genomforskning, kinesiske BGI (Beijing Geonomics Institute), åbner et internationalt forskningscenter i København i dag. Det bliver også startskuddet for et stort forskningsprojekt, der skal kortlægge danskernes arvemasse og forhåbentligt udvikle vacciner mod kræft.

læs mere

Derfor har zebraen striber

By jw@videnskab.dk from . Published on 10/02 2012.

Blandt savannens mangfoldige palet af mønstre har zebraens striber altid skilt sig ud. Videnskaben har diskuteret de sort og hvide vertikale striber i årtier. Nu hævder forskere fra Ungarn og Sverige, at de har løst mysteriet.

Stammesagn, teorier og videnskabelige undersøgelser har prøvet at løse mysteriet om det umiddelbart upraktiske antræk, zebraerne har på. Men nu har et svensk-ungarsk forskningshold fundet en mulig forklaring på, hvorfor zebraen har striber:

Et mønster af smalle sorte striber holder blodsugende bæster væk.

læs mere

Norden er barbarisk og fantastisk

By mail@juliemeyer.dk from . Published on 10/02 2012.

Mange associerer Norden med velstand og fremskridt. Men gamle stereotype forestillinger af barbariske vikinger og primitiv uvidenhed lever samtidig i bedste velgående, siger islandsk historiker.

Hvalfangst, velstand, eskimoer, askeskyer, lange vintre – og Björk. Det er nogle af de mest almindelige tanker vi får, når vi tænker på det høje Nord i dag.

Men ifølge et nyt forskningsprojekt er gamle stereotype opfattelser af barbariske vikinger, primitiv livsstil og generel uvidenhed stadig i live.

læs mere

Ocean på Mars

By cpp@videnskab.dk from . Published on 09/02 2012.

Observationer lavet med Europas Mars-sonde støtter tanken om, at området omkring Mars' nordpol engang har været dækket af et ocean.

For flere milliarder år siden var Mars' nuværende nordpol dækket af et ocean. Denne tanke er ikke ny, men den får nu støtte af observationer lavet med den europæiske sonde Mars Express.

Sonden har lavet observationer med det såkaldte MARSIS-instrument, der er en avanceret radar. MARSIS sender radarbølger ned i overfladen og registrerer de reflektioner, der kommer tilbage.

Derved kan instrumentet afsløre opbygningen af Mars' undergrund ned til en dybde på mere end fem kilometer.

læs mere

Hvorfor er en uldtrøje så dejlig varm?

By ledstrup@gmail.com from . Published on 09/02 2012.

Du holder varmen bedre i en tynd uldtrøje, end du gør i en tyk nylontrøje. Men hvorfor er uld så meget varmere? En læser undrer sig.

Et vinterkoldt tagkammer i februar. Dér sidder du i din dyre bomuldstrøje og klaprer tænder i skæret fra stearinlyset, der blafrer i trækket fra de tynde vinduer. Men så skifter du til en uldtrøje, og varmen breder sig rundt i din krop indtil du ikke ryster mere. Pludselig er alt fryd og varme.

Men det mærkelige er, at uldtrøjen er tyndere end den bomuldstrøje, du skiftede fra.

læs mere

For tidligt fødte kan have gavn af omega-3-fedtsyrer

By mail@juliemeyer.dk from . Published on 09/02 2012.

For tidligt fødte børn har en forhøjet risiko for, at hjernen bliver påvirket negativt. Ekstra tilførsel af omega-3 og -6 i modermælken kan måske fremme barnets udvikling.

Omega-3-fedtsyren docosahexaensyre (DHA) og omega-6-fedtsyren arachidonsyre (AA) er begge væsentlige bestanddele i hjernen.

Fedtsyrerne overføres i betydelige mængder via moderkagen til barnet i den sidste tredjedel af graviditeten.

»For tidligt fødte børn går dermed helt eller delvist glip af denne overførsel. Tilskud af fedtsyrerne DHA og AA kan derfor være specielt vigtige for disse børn,« siger Ane Cecilie Westerberg.

læs mere

Dit stofskifte er styret af ét protein

By sh@videnskab.dk from . Published on 09/02 2012.

Dansk professor i lægemiddelforskning har fundet en bestemt type celler i kroppen, der regulerer vores stofskifte og er med til at bestemme, om vi er mætte eller sultne. Opdagelsen udløser den prestigefyldte EliteForsk-pris.

Du sætter dig sulten til bords og går formentlig mæt derfra, men sådan er det ikke for alle ellers velbjergede danskere.

Nogle mennesker har svært ved at få stillet deres sult og har en tendens til at blive overvægtige og få en lang række alvorlige følgesygdomme som f.eks. hjertekarsygdomme og diabetes. Et vigtigt skridt i kampen mod fedme er at opnå en bedre forståelse af, hvordan man opnår en mæthedsfornemmelse.

læs mere