Mine værktøjer
Forside > Find og bestil > Menneskerettigheder

Menneskerettigheder

Menneskerettigheder

Findes menneskerettighederne? Hvad er deres indhold? Hvor kommer de fra? Er de universelle? Er der også menneskerettigheder i fx Kina og de arabiske lande? Er menneskerettigheder en trussel mod folkestyret? Er der forskel på nationale og internationale menneskerettigheder? Skal selskaber som Shell og Novo Nordisk også overholde menneskerettighederne, eller er det kun stater?

Siden Verdenserklæringen om Menneskerettigheder af 1948 er der sket en kolossal udvikling i den internationale regulering af menneskerettigheder. Der er nu tre menneskerettighedsdomstole foruden den internationale straffedomstol. Alene Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol har afsagt langt over 10.000 afgørelser.

Foredraget vil tage udgangspunkt i Verdenserklæringen og se nærmere på hvad indholdet af menneskerettigheder er. Baggrunden for den internationale regulering vil blive berørt, ligesom udviklingen efter 1948 bliver belyst. Endvidere ses på spændingen mellem national suverænitet og menneskerettigheder, og i den forbindelse vil også den danske tradition blive inddraget. Desuden vil forskellige syn på menneskerettigheder indgå.

Fokus og vinkling kan i øvrigt aftales nærmere.

 

Foredragstider:

Torsdag 19/4 - formiddag  

Torsdag 19/4 - eftermiddag  

Forelæsere:

Lektor Sten Schaumburg-Müller

Juridisk Institut

Aarhus Universitet

Sted: Midtjylland, Hovedstaden

Fagområde: Kultur og kommunikation, Samfund og erhverv

Målgruppe: Unge, Voksne

Varighed: 1 time