Vadehavscentret
Vadehavscentret er en selvejende institution, der gennem en udstilling og arrangerede ture øger kendskabet og forståelsen for Vadehavet og marsken.
I udstillingen fortælles om natur og kultur i Vadehavet og marsken. Derudover vises Stormflodsfilmen, der fortæller, hvorledes stormfloder har påvirket Vadehavsområdet før og nu. Som det nyeste tiltag er det muligt i biografen på første sal at se billeddigtet Jordens hjerte. Dette består af en række luftfotos taget af Jan Kofoed Winter, som Anisette har lagt stemningsfuld musik til.
De arrangerede ture skifter alt efter årstiderne. Om foråret, sommeren og hen på efteråret arrangeres ture, hvor skoleklasser og turister får mulighed for at lære om og opleve Vadehavet på nært hold ved blandt andet at grave efter sandorme og fange dyr i rejehov. I sensommeren arrangeres sælture, hvor sælerne bliver observeret med kikkerter og teleskoper i deres naturlige omgivelser. Sidst på sommeren og hen i efteråret ankommer stærene nordfra, hvilket betyder, at Vadehavscentret byder på Sort sol-ture ud i Ribe marsken. Om vinteren står den på østersture, hvor gæsterne sammen med naturformidleren går 3 km ud i Vadehavet, hvor vi møder den invasive art, stillehavsøstersen. Derudover tilbyder Vadehavscentret ture i Vadehavet for kørestolsbrugere, gåseture, ture til Koresand - Danmarks største ørken - og meget meget mere..
Vadehavscentrets naturformidlere er enten uddannet biologer eller agronomer, og dertil har en del af personalet gennemført naturvejlederuddannelsen.
Adresse:
Vadehavscentret
Okholmvej 5
Vester Vedsted
6760 Ribe
Kontakt:
Torben Kjærgaard Andersen
Tlf: 75 44 61 61
