Kunstakademiets Arkitektskoles forskning er knyttet til fire institutter, der emnemæssigt spænder over hele den arkitektoniske skala, men med forskellig metodisk tilgang. Institutterne varetager forsknings- og udviklingsvirksomhed inden for deres respektive felter, ligesom de også tager sig af den obligatoriske kursusundervisning på skolens bacheloruddannelse.
Det Kongelige Danske Kunstakademis Skoler for Arkitektur, Design og Konservering
Rum? Bygninger? Design? Teknologi? Planlægning? Metode? IT? Landskab? Form? Bosætning? Bygningskultur? Æstetik? Industriel produktion? Kunstakademiets Arkitektskole arbejder med alle aspekter på både undervisnings- og forskningsniveau.
Kunstakademiets Arkitektskole blev grundlagt i 1754 som en del af 'Det Kongelige Danske Akademi for de Skjønne Kunster', der havde til formål at uddanne såvel kunstnere som håndværkere i de tre discipliner malerkunst, billedhuggerkunst og bygningskunst. Siden 1970'erne har skolen været en selvstændig enhed og en videregående uddannelsesinstitution, der uddanner arkitekter (cand.arch.), samtidig med at den har beholdt sin kunstneriske og faglige tilknytning til Kunstakademiet. Skolen består af ni studieafdelinger, fire institutter og seks forskningscentre tilknyttet institutterne.
Arkitektuddannelsen er delt op i en 3-årig bacheloruddannelse og en 2-årig kandidatuddannelse. De studerende har fast tilknytning til en af de ni studieafdelinger, som dækker hver deres område inden for faget, fra design i lille skala til by- og landskabsplanlægning i stor skala.
Kunstakademiets Arkitektskole har til huse i en del af flådens tidligere bygninger på Holmen i et kreativt uddannelsesmiljø, der også omfatter bl.a. Den Danske Filmskole, Statens Teaterskole og Rytmisk Musikkonservatorium.
Adresse:
Det Kongelige Danske Kunstakademis Skoler
for Arkitektur, Design og Konservering
Philip de Langes Allé 10
1435 København K
Kontakt:
Susan Gregers Jensen
Tlf: 32 68 60 49
